Fødselsdagsgaver til hunden i dit liv

Fødselsdage er ikke kun for mennesker – din hund vil helt sikkert også blive glad for en gave eller to på den dejlige dag. Måske mangler din hund en ting, som du alligevel ville købe til kæledyret i den nærmeste fremtid. Hunde elsker alt lige fra legetøj til godbidder, så det behøver heller ikke at være en pine at finde en god gave til hjemmets bløde ven. Savner du dog en portion inspiration, kan du læse med i det følgende, hvor tre gode gaveidéer til hunde nævnes.

Legetøj

Legetøj er og bliver en dejlig og sjov gave til hunde – især hvis hunden er en hvalp eller ikke har fået grå hår endnu. Du vil kunne finde masser af forskellige typer af legetøj på markedet. Har du for eksempel en stor og stærk hund, vil et tykt tov være en sikker vinder. Hunden vil blive glad for at lege, og du vil værdsætte kæledyrets træthed efter en god omgang tovtrækkeri. Bløde tøjdyr i form af bondegårdsdyr eller slanger er desuden perfekte til både store og små hunde, der skal have noget at beskæftige sig med, når du har ærinder i og uden for hjemmet. Du kan blandt andet finde et superbredt udvalg af hundelegetøj på Dyrelageret.dk

Godbidder og tyggeben

Din hund har garanteret en yndlingssnack, som den før har plaget efter, eller som du godt kan lide at forkæle den med om aftenen. Hvis det drejer sig om nogle små godbidder, der hurtigt bliver spist, kan du pakke godbidderne ind i noget gammelt gavepapir. Hermed er der skabt mulighed for en sjov leg, og efter det hårde åbningsarbejde vil hunden kunne glæde sig over den skønne snack. 

Tyggeben er ligeledes en god gave, uanset om din hund er en lille eller stor race. Udover at din hund får en portion ekstra næring, vil tyggebenet ligeledes hjælpe kæledyret med at vedligeholde sine tænder, da benet med fordel kan bruges i stedet for en tandbørste. 

Ny hundeseng

Har din hund bidt så mange gange i plastikhundekurven, at den snart er pinlig at have stående fremme, når gæsterne kommer på besøg? Din hund vil uden tvivl blive rigtig glad for en ny seng, især hvis den er blød og lækker i form af stofseng. Stofsengen vil også kunne gøre underværker, hvis du tit får ekstra selskab om natten, når din hund ikke længere vil ligge i den gamle hundekurv. Placer den nye hundeseng for enden af din egen seng eller ved siden af, så hunden stadig kan være tæt på dig om natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *